Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torm-aktien falder 13 pct. efter melding om aktiesalg

30/3 09:52

Aktierne i rederiet Torm falder efter tre kvarters handel med knap 13 pct. til 199,10 kr. efter en melding om et aktiesalg.

Torms hovedaktionær, Oaktree Capital, vil gennem selskabet OCM Njord Holdings sælge 5 mio. aktier i det danske rederi.

Det fremgik af en meddelelse fra Torm fra sent onsdag.

Som en del af salget vil OCM Njord Holdings også tilbyde en option på køb af yderligere 750.000 aktier inden for 30 dage.

Salget gennemføres på markedsbetingelser, skriver Torm i meddelelsen. Samtidig kan der ikke gives garanti for, at salget faktisk gennemføres.

5 mio. aktier svarer til omtrent 6 pct. af den samlede aktiekapital i Torm , mens 5,75 mio. aktier vil være 6,9 pct. af aktiekapitalen.

Oaktree ejer inden salget omkring 65 pct. af aktiekapitalen i Torm , fremgår det af meddelelsen.

Citigroup, Evercore og Jefferies er valgt som rådgivere til salget.

.\\˙ MarketWire