Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk får skåret tusinder af kursmål hos Danske Bank efter udbytte

30/3 10:35

A.P. Møller-Mærsk får skåret kursmålet for aktien til 12.000 kr. fra 15.750 kr. hos Danske Bank.

Det sker efter udlodning, der onsdag skar en stor luns af koncernens aktiekurs.

Anbefalingen er uændret "hold", fremgår det af en analyse fra banken torsdag.

Samtidig sænker banken sine estimater for rederikoncernens driftsresultat, EBITDA. Danske Bank forudser nu, at Mærsk vil levere et driftsresultat på 9,1 mia. dollar for året, hvilket er 5 pct. mindre end tidligere. Mærsks egne forventninger er 8-11 mia.dollar, mens konsensus blandt analytikerne ifølge banken er 10,5 mia. dollar.

Mærsks B-aktie faldt onsdag 23,1 pct. - eller med 3565 kr. - til 11.840 kr., hvilket dog hang sammen med, at aktien blev handlet uden ret til udbytte på 4300 kr. Pengene går ind hos investorerne fredag.

Både A- og B-aktier gav ret til samme udbytte hos Mærsk. Beløbet er fordelt som et ordinært udbytte på 2000 kr. per aktie og et ekstraordinært udbytte på 2300 kr. per aktie.

Mærsk har i alt betalt omkring 75 mia. kr. i udbytte for 2022, og det er danmarkshistoriens største udbytte.

.\\˙ MarketWire