Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Vestas vinder førsteplads i venligt marked

30/3 11:39

En kæmpe brasiliansk vindmølleordre bringer torsdag Vestas i toppen af C25-indekset, hvor vindmølleaktien bidrager til en samlet indeksstigning til 1784,75 eller med 1,5 pct. i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

Mere overordnet tegner handelsdagen positivt for de risikobetonede aktier, mens de mere defensive mestendels har placeret sig i bunden af eliteindekset.

- Der er en general positiv stemning i markedet, og jeg tror, at det skyldes mangel på negative nyheder, siger senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk.

- Jeg tænker på bankerne og vi var jo nervøse for, hvem der ville være den næste. Men der er ikke sket noget, uddyber han det aktuelle fravær af større bekymringer i markedet.

VESTA SLÅR TIL I BRASILIEN

Vestas oplyste inden børsåbning, at selskabet var vundet sin hidtil største ordre på vindmøller til lands. Ordren er hentet i Brasilien, lyder på hele 1310 megawatt og har en 25-årig AOM 5000-serviceaftale tilknyttet.

Med ordren har Vestas indtil videre i første kvartal annonceret ordrer for 2002 MW. I samme kvartals sidste år annoncerede Vestas store ordrer på 2179 MW ud over mindre ordrer på tilsammen 769 MW.

Ifølge Jyske Bank er mangler Vestas nu blot et par hundrede MW for at nå konsensus for ordreindgangen i kvartalet, og meget kan endnu ske inden udløbet af kvartalet fredag, påpeger Martin Munk.

- Ordren kommer ikke som den store overraskelse. Den var allerede oplyst som en betinget ordrer for en måned siden, mener aktierådgiveren.

Vestas-aktien stiger 5,1 pct. til 197,98 kr.

- Lige lidt mere, end jeg havde regnet med, siger Martin Munk.

RISIKO I TOPPEN DEFENSIVT NEDERST

Med i toppen af C25 er også Ørsted med et plus på 3,9 pct. til 573,90 kr. og GN, som stiger 3,6 pct. til 156,10 kr. Det sker uden selskabsspecifikke nyheder, men som udtryk for øget risikovillighed i markedet, mener Martin Munk.

Omvendt har de mere defensive aktier lagt sig i den tunge ende af eliteindekset med et tab til Genmab på 0,5 pct. til 2581 kr. - som indeksets eneste aktie i rødt, og beskedne stigninger til Novo og Novozymes på henholdsvis 0,1 pct. til 1079 kr. og 0,3 pct. til 349,50 kr.

Midt i indekset ligger Mærsks B-aktien 1,9 pct. højere i 12.060 kr. og rederiaktien er dermed igen i fremdrift efter tab på 23,1 pct. eller med 3565 kr. onsdag, da udbytte på 4300 kr. fragik aktien.

Mærsk får skåret kursmålet for B-aktien af Danske Bank til 12.000 kr. fra 15.750 kr. efter udlodning.

MARKANT MINUS TIL TORM

Uden for eliteindekset springet er fald i Torm-aktien på 11,4 pct. til 202,60 kr. i øjnene. Torms hovedaktionær, Oaktree Capital, vil gennem selskabet OCM Njord Holdings sælge 5 mio. aktier i det danske rederi. OCM Njord Holdings vil dertil tilbyde en option på køb af yderligere 750.000 aktier inden for 30 dage.

5 mio. aktier svarer til omtrent 6 pct. af den samlede aktiekapital i Torm, mens 5,75 mio. aktier vil være 6,9 pct. af aktiekapitalen.

ÖSSUR MED NYE MÅL

Össur afslørede onsdag aften nye langsigtede mål, hvor ambitionen for årene 2023-2027 er at realisere en gennemsnitlig årlig salgsvækst, i lokal valuta, på 7-10 pct. Det nye mål ventes nået på baggrund af en årlig organisk vækst på 5-7 pct., mens opkøb og tilkøb vil skulle bidrage med 2-3 pct. fremgang i salget hvert år. Den nye femårsplan Growth 27 præsenteres på en kapitalmarkedsdag torsdag

Össur fastholder i samme ombæring sin prognose for 2023 om en organisk salgsvækst på 4-8 pct., mens overskudsgraden, EBITDA før særlige poster, ses lande i 17-20 pct.

Össur stiger 0,6 pct. til 31,45 kr.

TEKNISK FALD I FLS OG ROCKWOOL

Torsdag fragår udbytte i FLSmidth og Rockwool efter generalforsamlinger i selskabet onsdag. Rockwool udlodder 35 kr. per aktie og FLSmidth udlodder 3 kr.

Rockwool stiger alligevel 0,1 pct. eller 2 kr. til 1684,50 kr. og danner agterlanterne i det grønne indeks. Men FLSmidth stiger 4,1 kr. eller 1,6 pct. til 258,20 kr.

.\\˙ MarketWire