Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas henter ordre på 162 MW i Argentina

30/3 14:14

Vindmølleproducenten Vestas har torsdag god gang i ordreannonceringerne.

Efter torsdag morgen at have offentliggjort en rekordstor landmølleordre i Brasilien på 1310 megawatt kan selskabet torsdag eftermiddag supplere op med nyheden om en kontrakt i nabolandet Argentina på 162 megawatt.

Ordren, som er afgivet af Genneia, er til La Elbita-projektet i Buenos Aires-provinsen, hvor der skal opsættes 36 møller af typen V150-4.5 MW.

Vestas kommer til både at levere og installere møllerne, og efter færdiggørelsen vil selskabet også levere en 25-årig serviceaftale.

Levering af møllerne er planlagt til tredje kvartal af 2023, mens idriftsættelse er forventet i andet kvartal af 2024.

.\\˙ MarketWire