Fortsat stærk aktivitet i Kina viser officielle tal
31/3 06:34
Aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor var fortsat høj i marts, og den stærkt positive udvikling i servicesektoren fortsatte ufortrødent efter fjernelsen af covid-restriktionerne, der til stadighed sætter sine spor overalt i det kinesiske samfund og dermed i den samlede aflæsning af månedens PMI-data.
Det fremgår af de officielle data fra National Bureau of Statistics i Beijing offentliggjort fredag morgen.
Aflæsningen for marts viser et lille fald i aktiviteten i fremstillingssektoren til 51,9 fra 52,6 i februar, der var den højeste ekspansionsrate siden 2012.
Dataene lever trods det lille fald mere end op til forventningerne, idet økonomernes vurdering inden offentliggørelsen lød på en aflæsning på 51,6.
Den officielle måling af aktiviteten i servicesektoren viser samtidig en stigning i aktivitetsniveauet med en aflæsningen på 58,2 i marts, hvor den måneden før var 56,3.
Analytikerne havde ventet en aflæsning på 55,0.
Det giver en samlet PMI-aflæsning fra National Bureau of Statistics på 57,0 i marts mod 56,4 i februar.
.\\˙ MarketWire