Inflationstal tager igen opmærksomheden på det danske obligationsmarked, der fredag ventes at åbne med et uændret renteniveau.

Efter en periode med gevaldige udsving i de amerikanske renter har de seneste dages reducerede frygt for en større bankkrise næsten ført til stoisk ro hos obligationsinvestorerne, der torsdag handlede den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation 2 basispoint ned til 3,55 pct.

Det er også niveauet fredag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo, men 1 basispoint under niveauet torsdag eftermiddag.

Herhjemme var renteudviklingen torsdagen påvirket af inflationstal fra Tyskland og Spanien, og slutfacit blev en stigning til den endnu toneangivende danske statsobligation med udløb i 2031 på 5 basispoint til 2,54 pct.

Statsobligationen med udløb i 2033, som overtager tronen som toneangivende på mandag, sluttede med en rente på 2,61 pct., som også var 5 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag.

Torsdag blev de foreløbige tal for forbrugerprisudviklingen i de største økonomier i eurozonen indledt med tæt ved en halvering i årsstigningstakten i Spanien og et lidt mindre end ventet fald i årsstigningstakten i Tyskland.

Fredag morgen klokken 8.45 vil markedsdeltagerne i første omgang kigge mod de franske tal for marts, hvor den EU-harmoniserede vækst på årsniveau ventes at blive reduceret til 6,5 pct. fra 7,3 pct.

Senere klokken 11 lander tallene for eurozonen, hvor forbrugerprisestimatet for marts ventes at falde til en årlig stigning på 7,1 pct. fra 8,5 pct., mens kerneforbrugerpriserne omvendt ventes at vise en acceleration i den årlige vækst til 5,7 pct. fra 5,6 pct.

Det ventede fald i den samlede inflation tilskrives fald i energipriserne, men ifølge Sydbanks seniorøkonom, Mathias Dollerup Sproegel, ses klart tendenser til, at de tidligere meget høje energi- og råvarepriser dukker op andre steder i økonomien - blandt andet i form af stigende fødevarepriser.

Sydbanks seniorøkonom venter en stigning i kerneinflationen på 5,8 pct. og han venter, at en højere end ventet aflæsning kan presse renterne op.

Fra USA leveres fredag eftermiddag også et inflationstal i form af PCE-kerneprisdeflatoren, der er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.

Her ventes aflæsningen for februar at vise en fastholdt årsstigningstakt på 4,7 pct.

Fredagen byder ifølge Mathias Dollerup Sproegel på udviklingen i de amerikanske bankers indlån, der offentliggøres med én uges forsinkelse.

- Ser vi store fald i de små bankers indlån, kan det præge risikostemningen ganske negativt. De sidste par fredage har vi også set, hvad man kunne kalde fredagseffekten – store rentefald og aktiekursfald af frygt for, om nogle banker må dreje nøglen om i løbet af weekenden, skriver Sydbanks seniorøkonom.

.\\˙ MarketWire