Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriser stiger med øget kinesisk efterspørgsel

31/3 07:42

Oliepriserne stiger på optimisme om Kinas økonomiske situation, efter landet har afskaffet corona-relaterede restriktioner.

Det skriver Reuters.

Og efter aftagende bekymringer om en global bankkrise oven på bankkrakket samt stigende kinesisk aktivitet, har oliepriserne været stigende i løbet af ugen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 79,08 dollar mod 78,81 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,36 dollar mod 73,77 dollar torsdag eftermiddag.

Et uventet fald i de amerikanske olielagre samt begrænset olieeksport fra den kurdiske region i det nordlige Irak har ligeledes været med til at drive oliepriserne op.

Markederne venter fredag eftermiddag på data for amerikansk forbrugs- og inflationsdata, og den deraf følgende indvirkning på den amerikanske dollar.

Tina Teng, der er analytiker hos CMC Markets, mener ifølge Reuters, at markedet kan fastholde opsvinget, hvis dagens amerikanske PCE-kerneprisdeflator giver udtryk for, at den amerikanske inflation forventes at falde yderligere.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1981,91 dollar mod 1980,37 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire