Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

ISS/Jefferies: Væksten ventes at fortsætte ind i første kvartal

31/3 16:06

ISS' vækstfremgang ventes at fortsætte ind i første kvartal, efter selskabet havde en flot vækst i fjerde kvartal af 2022.

Det vurderer analysehuset Jefferies på baggrund af en investorkonference.

Det er særligt prissætningen, der har potentiale for at være drivkraft for den organiske vækst.

Børshuset kommer derfor med en forventning til en omsætning i første kvartal på 19.301 mio. kr., der ligger i tråd med konsensusestimatet på 19.397 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7,2 pct. sammenlignet med året før samt en organisk vækst på 8,2 pct. mod konsensusestimat på 8,9 pct.

Dertil forudser Jefferies, at væksten vil aftage gennem året på grund af hårdere konkurrence.

Det var ifølge børshuset særligt skuffende, da den tidligere topchef Jacob Aarup-Andersen valgte at fratræde sin stilling til fordel for en tilsvarende stilling i Carlsberg, efter han havde formået at skabe en succes på forholdsvis kort tid.

Under konferencen blev det fremhævet, at ledelsesteamet i de seneste par år er blevet styrket betydeligt, og at nyheden om et direktør-skifte skaber usikkerhed, men Jefferies hæfter sig ved, at selskabet formodentlig vil finde en afløser hurtigt.

Børshusets anbefaling af aktien i ISS er fortsat "underperform" og kursmålet er fastholdt i 130 kr., hvilket indikerer et negativt potentiale på 6,7 pct. i forhold til markedsprisen fredag eftermiddag.

ISS-aktien stiger 1,4 pct. til 139,30 kr.

.\\˙ MarketWire