Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tidligere GN-formand: Ingen udsigt til Demant-ejer

31/3 17:58

Der er intet - og har ikke været et - tegn på, at GN skulle være et potentielt køb for storaktionæren William Demant Invest.

Det siger den tidligere bestyrelsesformand Per Wold-Olsen til MedWatch.

Der har de seneste par måneder været flere spekulationer om et salg af GN, der både råder over headset-divisionen GN Audio samt høreapparatproducenten GN Hearing, grundet lydkoncernens høje gæld efter milliardkøbet af Steelseries tilbage i 2021. En gæld, der lyder på mere end 14 mia. kr., hvoraf cirka 7 mia. kr. forfalder næste år, skriver mediet.

GN's bestyrelse har selv forsøgt at løse gældssituationen ved at foreslå en kapitaludvidelse på 7 mia. kr. i forbindelse med koncernens ordinære generalforsamling for få uger siden. Bestyrelsen trak dog foreslaget tilbage, da det ikke fik den ventede opbakning blandt koncernens aktionærer.

GN Hearing har særligt været i fokus, da William Demant Invest sidste år købte mere end 10 pct. af aktierne i koncernen.

Demants administrerende direktør, Søren Nielsen, har tidligere overfor mediet peget på, at en konsolidering i høreapparatsindustrien vil give god mening, men uden at han forholdte sig til GN.

William Demant Invest hører under William Demant Fonden, der blandt andet har til formål at sikre og udbygge erhvervsaktiviteterne i høreapparatskonkurrenten Demant.

Link til originalartikel: https://medwatch.dk/hoereapparater/article15487294.ece

.\\˙ MarketWire