Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Novo Nordisk, KBHL og Mærsk

3/4 06:32

BØRSEN

KRAS INVESTORKRITIK AF KØBENHAVNS LUFTHAVNE

Med en børsværdi på 51 mia. kr. er Københavns Lufthavne mere værd end flere C25-selskaber, men med blot 1,4 pct. af aktierne i fri handel lever virksomheden et skyggeliv på børsen. Derfor sår flere investorer tvivl om værdien. (Forside, side 6-7)

GARANTIFOND ADVARER OM PRESSEDE FORSIKRINGSSELSKABER

To domme fra marts har rystet fundamentet under en gruppe danske forsikringsselskaber, der sælger ejerskifteforsikringer. Udviklingen bekymrer direktør i garantifond. (Side 4)

BLOT 15 DAGE EFTER PLANLAGT BØRSDEBUT ER KOLLAPS TOTALT

Hele Meew-koncernen er erklæret konkurs, bare 15 dage efter at selskabet efter planen skulle have været på børsen. (Side 8)

DANSKE BANKER DROPPER KRISERAMT BETALINGSSATS

De danske banker har bogstaveligt talt skrevet det store nordiske prestigeprojekt, P27, ud af planen for de fremtidige betalinger i Danmark. (Side 8)

SOLCELLEFIRMA SIGTER MOD BØRSNOTERING

Nordic Solar vokser massivt, mens selskabet jagter pengestærk investor og sigter mod børsnotering om kort tid. (Side 9)

MÆRSKS HOVEDRIGE EJERFOND VÆLTER SIG I PENGE EFTER REKORDÅR

Bundlinjen funkler hos A.P. Møller Holding, men stimen af rekorder kan næppe gentages for ejerfonden til næste år. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

MYNDIGHEDER VIL BREMSE TILSKUD TIL NOVO NORDISKS DIABETESSUCCES

Regionerne måtte i fjor af med 750 mio. kr. i tilskud til en ny type diabetesmedicin, hvor Novo Nordisks Ozempic er hyperpopulær frontløber. Ozempic kan som søstermidlet Wegovy anvendes mod overvægt, og nu vil myndighederne ændre tilskudsreglerne. (Forside, side 4)

KRISERAMTE COOP SKAL FINANSIERE REDNINGSPLAN OG SÆLGER BYDEL

Dagligvaregiganten Coop skal bruge 4 mia. kr. på at omkalfatre koncernen og etablere tre nye dagligvarekæder. Nu sælger Coop en hel bydel i Albertslund til Pensiondanmark for at få penge i kassen. (Side 9)

DYRERE FORBINDELSER FORDOBLER TDC NETS OVERSKUD

Landets største telenetejer har ligesom sine konkurrenter sat priserne op med myndighedernes godkendelse. Trods kraftig udbygning af de hurtige fibernet afsluttes 2022 med et milliardoverskud. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HISTORISK SVAG PERIODE HAR SLÅET BUNDEN UD AF DANISH CROWNS KONKURRENCEEVNE

Danish Crowns evne til at konkurrere med de europæiske rivaler har de seneste måneder været dårligere end nogensinde før. Det medfører, at råvaregrundlaget under branchen er ved at smuldre. (Side 33)

ENERGICHEFER SKAL STÅ SKOLERET FOR EJERE

Ledelserne i de andelsejede koncerner Norlys, NRGi og Andel vil blive afkrævet svar og løfter om bonusloft, når de møder ejerne ved repræsentantskabsmøderne senere i april. (Side 34)

.\\˙ MarketWire