DSV: Investorer sender aktien ned efter aktiesalg til under kurs
3/4 11:31
DSV har mandag lagt sig nederst i det danske C25-indeks, efter at Bloomberg News har bragt en historie om, at Goldman Sachs på vegne af en række banker har gennemført en teknisk øvelse, der omfatter et udbud på mere end 3 mio. aktier.
Aktierne er ifølge Bloomberg News udbudt til 1250 kr. per styk, svarende til en rabat på 5,8 pct. sammenlignet med lukkekursen fredag på 1326,50 kr.
Udbuddet af aktier sker som led i en investeringsstrategi, som bankerne har indgået sammen med Agility, der er storaktionær i DSV.
Ingen af de udbudte aktier er ejet af Agility, skriver Bloomberg News.
DSV har ikke ønsket at kommentere historien over for MarketWire.
Mandag ved 11.30-tiden ligger DSV-aktien 3,5 pct. lavere i 1279,50 kr.
.\\˙ MarketWire