Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar taber pusten efter hop på højere oliepris

3/4 15:25

Den amerikanske dollar har tabt flyvehøjde mandag eftermiddag, efter at amerikanernes valuta ellers lagde ud med at blive styrket af en højere oliepris.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger ved mandag eftermiddag i 102,40 mod 102,47 ved 17-tiden fredag eftermiddag og 103,01 for en uge siden.

Indekset toppede tidligere på dagen i 103,06, hvorefter det begynde at falde tilbage.

Mandag er samtidig den første handelsdag i det nye kvartal, og investorerne lagde således ud med at justere deres positioner efter kvartalsopgørelsens kapitalkrav, hvor de spekulative positioner blev genopbygget på baggrund af de fortsatte bekymringer over det globale inflationsscenarie. Det er forstærket oven på beslutningen fra de olieproducerende lande og deres allierede under Opec+, som henover weekenden annoncerede, at de vil reducere produktionen yderligere.

Forventningen var ellers, at landene ville holde fast i de eksisterende planer om at reducere med 2 mio. tønder om dagen, men nu skæres yderligere 1,2 mio. tønder, hvilket har sendt oliepriserne i vejret.

Det fik handlerne til at satse på, at Federal Reserve muligvis bliver nødt til at hæve renten på sit næste møde.

- En højere oliepris vil lægge pres på den globale inflation, og hvis vi antager, at uro om banksektoren også fortsætter, så vil markedet i stigende grad fokusere på inflationsudsigterne, siger Mohamad Al-Saraf, valutastrateg hos Danske Bank, ifølge Reuters.

Over for euro er dollar udviklingen også nogenlunde gået i sig selv i takt med, at handlerne igen fokuserer på centralbanker og inflationsudsigter. Euro handles mandag eftermiddag til 1,0870 dollar per euro fra 1,0860 fredag klokken 17.

.\\˙ MarketWire