Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted og Google indgår elkøbsaftale i USA

3/4 16:21

Ørsted og Google har indgået en elkøbsaftale, hvor Google køber vedvarende energi fra den danske energikoncern.

Google vil købe 150 megawatt (MW) vedvarende energi fra vindmølleparken Helena de næste 15 år.

Det fremgår af en meddelelse fra Ørsted mandag eftermiddag.

Aftalen er den første, som parterne indgår i USA, men den anden aftale mellem de to selskaber globalt.

Partnerskabet bygger på Ørsteds voksende portefølje af amerikanske projekter inden for vedvarende energi. Vindmølleparken har en kapacitet på 268 MW, ligger i staten Texas og blev idriftsat i midten af 2022, hvorfra den leverer strøm til cirka 90.000 amerikanske husstande, skriver Ørsted i meddelelsen.

Ørsted har en ambition om at nå en kapacitet på 17,5 GW inden for vedvarende energi på land i 2030 og sigter mod at øge kapaciteten med ca. 1,5 GW om året og opbygge en portefølje bestående af vindenergi, solenergi, energilagring og vedvarende brint.

.\\˙ MarketWire