Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Oliepriser vender rundt efter optur

4/4 17:29

Oliepriserne var tirsdag på vej til at udbygge mandagens store stigninger efter den overraskende beslutning hos Opec+ om en nedskæring af produktionen, men i løbet af eftermiddagen er stigningen forduftet.

Tirsdag ved 17-tiden ligger futuresprisen på en tønde brentolie 0,3 pct. lavere end mandag i 84,75 dollar, efter at den to timer tidligere havde toppet for dagen i lige over 86 dollar per tønde.

Mandag steg prisen hele 6,3 pct. efter beslutningen hos Opec+, der kom uventet for markedet.

Prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie ligger tirsdag eftermiddag endvidere næsten uændret i 80,52 dollar, efter at den tidligere på dagen var oppe i 81,81 dollar.

Nyheden om en forestående nedskalering af olieproduktionen blev meldt ud søndag og sendte efterfølgende oliepriserne i vejret.

Det er de olieeksporterende lande samt deres allierede i Opec+, som vil skære produktionen med yderligere 1,16 mio. tønder, hvilket bringer den samlede reduktion op på 3,66 mio. tønder om dagen.

Det svarer ifølge Reuters til 3,7 pct. af den globale efterspørgsel.

.\\˙ MarketWire