Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bitcoin giver aktier bøllebank i første kvartal

5/4 08:10

Det har været en god forretning at investere i kryptovalutaer i årets første kvartal. Bitcoin er steget med 71 pct., mens aktieindeks som S&P 500 og Stoxx 600 har leveret mere beskedne afkast på 7 pct.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Kryptovalutaens høje afkast sker i en tid med uro i den finansielle sektor, hvilket er til bitcoins fordel. Kryptovaluta er decentraliseret og dermed mere attraktiv for investorerne, lyder fra Mads Eberhardt, der er kryptoanalytiker i Saxo Bank.

- Men det skal man dog også være påpasselig med at kalde dem. For narrativet har været, at man kunne søge tilflugt fra inflationen i kryptovaluta, men da inflationen og derefter renterne steg voldsomt, klarede bitcoin det dårligt, siger han til Jyllands-Posten Erhverv.

I fjor tabte bitcoin 65 pct. af markedsværdien mens centralbanker rundt omkring i verden, indledte de mest voldsomme rentestigninger i flere år.

Mads Eberhardt er dog ikke sikker på at medvinden vil fortsætte, da fremtiden er usikker. Selv om faldende renter oftest har været en fordel for kryptovalutaerne, så har det også været et tegn på, at investorerne venter økonomisk tilbagegang.

- Hvad angår en recession, har vi ikke meget historie at trække på, i forhold til hvordan kryptovalutaerne vil reagere, udover det påfaldende faktum, at bitcoin mere eller mindre blev skabt i en recession. Vi ved dog, at renterne spiller en væsentlig rolle i alle risikable investeringer, så umiddelbart er det en fordel for bitcoin og andre kryptovalutaer, hvis vi har fået en rentetop, udtaler Mads Eberhardt.

Originalartikel: Jyllands-Posten Erhverv, 5. april 2023, side 6

.\\˙ MarketWire