Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DK: Tjenestehandel tyngede eksport og handelsbalancen i februar

5/4 08:37

Eksporten af varer faldt 1,1 pct. og importen med 1,3 pct. i februar, og det resulterede i et overskud på handelsbalancen i Danmark. Overskuddet på handelsbalancen var på 8,4 mia. kr.

I februar blev overskuddet for tjenestehandlen opgjort til nul som følge af den aftagende eksport.

- Tjenestehandlen har efter en periode med store overskud i de seneste måneder været påvirket af fald i eksporten af søtransporttjenester som følge af fald i fragtraterne, skriver Danmarks Statistik.

Samlet er eksporten faldet 6,9 pct. over de seneste tre måneder, mens importen er faldet med 7,8 pct.

- Eksporten fortsætter faldet. Langt størstedelen af faldet i eksporten er dog drevet af lavere fragtrater på søtransport. Mange andre grene i eksporten har omvendt klaret sig ganske fint og hæderligt, hvor flere er gået decideret frem, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

- Så selv om det seneste halve år ser slemt ud på facaden, så er det overhovedet ikke så slemt, som det ser ud. Sidste år slog eksporten rekord og ligger fortsat meget højt, fortsætter han.

Cheføkonomen venter dog, at eksporten kan stå over for en endnu mere udfordrende periode, da udsigterne for de globale økonomiske udfordringer sløres af høj inflation, massive pengepolitiske stramninger og krig i Ukraine.

- Det tynger det internationale billede. Vi har do foreløbig set flere af vores tætte samhandelspartnere klare sig fornuftigt gennem en svær tid. Og det mildner det potentielle slag til dansk eksport, skriver han og tilføjer, at dansk eksport er mindre følsomt over for konjunkturer med med stort fokus på medicin og vindmøller.

I februar var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 29,3 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. større end i januar, men mindre end betalingsbalancen på 53,0 mia. kr. i februar 2022.

.\\˙ MarketWire