Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kiwi-dollar i svingninger efter stor renteforhøjelse i New Zealand

5/4 11:17

Centralbanken i New Zealand hævede onsdag sin ledende rente dobbelt så meget som ventet med 50 basispoint til 5,25 pct., hvilket umiddelbart styrkede den newzealandske dollar.

Nogle timer senere er kiwi-dollaren, som den newzealandske dollar populært kaldes, dog faldet tilbage til nær udgangspunktet mod den amerikanske valuta til 63,20 cent, efter at den umiddelbart efter rentebeslutningen hoppede op i 63,70 cent.

- Den pengepolitiske komité aftalte, at den ledende rente skal være på et niveau, der vil reducere inflationen og inflationsforventningerne til inden for det målsatte niveau på mellemlang sigt.

- Inflationen er fortsat for høj og vedvarende, og beskæftigelsen er højere end sit maksimalt vedholdende niveau, lyder det fra fra Reserve Bank of New Zealand.

Centralbanken har et mål om at holde inflationen mellem 1 og 3 pct.


.\\˙ MarketWire