USA: ISM's serviceindeks skuffede klart i marts
5/4 16:01
De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services, faldt tungt til 51,2 i marts fra 55,1 måneden før.
Det er dermed også klart værre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset et mindre fald til indeks 54,4 blandt økonomerne.
En værdi over 50 indikerer stigende aktivitet, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang.
ISM-indekset for servicesektoren ramte bunden i april 2020 i 26,7 - som følge af coronakrisen - men har mod slutningen af coronakrisen sat rekord ad flere omgange - senest i oktober 2021 med 69,1.
.\\˙ MarketWire