USA/lukning: Lille aktieplus trods styrket tro på renteløft
11/4 06:32
Det amerikanske aktiemarked klarede mandag frisag i et tyndt marked præget af påskeferien, til trods for at handlerne fik styrket deres tro på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, igen vil løfte renten til mødet i maj.
Det kom på baggrund af en relativt stærk jobrapport for marts, der blev offentliggjort fredag, hvor de amerikanske aktiemarkeder holdt ferielukket.
Dog formåede det brede S&P 500-indeks i de sidste minutter mandag at snige sig til en fremgang på 0,1 pct., mens Dow Jones-indekset gik frem med 0,3 pct. Det mere rentefølsomme og teknologiprægede Nasdaq-indeks lukkede med et lille fald på 0,03 pct.
Tirsdag morgen er futures-markedet tæt på uændret med plusser på 0,1 pct. til S&P 500 og Dow Jones, mens Nasdaq-indekset fortsat hænger i bremsen og indikeres ned med 0,1 pct.
Jobrapporten for marts viste, at der blev der skabt 236.000 nye job uden for landbruget, mens der var ventet en vækst på 230.000 nye job, viser tal fra Bloomberg.
Arbejdsløsheden faldt samtidig til 3,5 pct. fra 3,6 pct. måneden inden, og det niveau var forventet fastholdt.
- Det fortsat stramme arbejdsmarked tyder på, at de kraftige rentestigninger ikke for alvor vil tage fart ud af det amerikanske arbejdsmarked, vurderer Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.
.\\˙ MarketWire