Der er stadig fuld fart på det amerikanske jobmarked, der i marts havde endnu en måned med flere hundrede tusinde job skabt uden for landbruget, mens den samlede arbejdsløshedsprocent faldt marginalt.

Det fremgik af den amerikanske beskæftigelsesrapport, der blev offentliggjort fredag, mens markedet i både USA og herhjemme var lukket på grund af påsken.

- Det er en ganske stærk amerikansk jobrapport. Beskæftigelsen stiger fortsat i et højt tempo, og ledigheden fastholdes på et meget lavt niveau, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar til tallene.

Han hæfter sig ved, at amerikanerne har haft 27 måneder i træk med en jobvækst på over 200.000 nye job uden for landbruget.

I den seneste måned blev der skabt 236.000 nye job, mens der var ventet en vækst på 230.000 nye job, viser estimater fra Bloomberg News. Dermed er der tale om en lidt større end ventet fremgang - men overraskelsen var langt fra så stor som i de to foregående måneder. I januar og februar blev skabt henholdsvis 504.000 og 326.000 job uden for landbruget, som var langt over det ventede.

Arbejdsløsheden faldt samtidig til 3,5 pct. fra 3,6 pct. måneden inden, og det niveau var forventet fastholdt.

- Det har sendt ledigheden i USA ned på et meget lavt niveau. Det er kun ganske få perioder i amerikansk historie, at der har været en lavere ledighed end nu, skriver Allan Sørensen.

Mandag var der fortsat lukket i Danmark, men aktierne på det amerikanske marked lagde ud med fald, da der blev åbnet for handlen efter påsken.

Henover dagen tog de amerikanske indeks dog revanche, og både S&P 500 og Dow Jones-indekset lukkede i grønt med plusser på 0,1 pct. og 0,3 pct.

Nasdaq-indekset endte stort set uændret, men svagt i rødt.

URO HAR ENDNU IKKE RAMT

Udviklingen afslører et stærkt jobmarked, hvor den frygtede recession endnu engang rykker længere væk. Og det er på trods af fyringsrunder i flere store amerikanske virksomheder - særligt inden for teknologibranchen - samt uro i den amerikanske banksektor, påpeger Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- Der er ingen tegn på, at det store fyringsrunder har lagt en dæmper på det amerikanske arbejdsmarked, skriver han i en kommentar.

- Tallene til jobrapporten er indsamlet ugen efter, at den amerikanske bankkrise satte ild til de finansielle markeder. Det er for kort tid til, at bankkrisen for alvor har ramt det amerikanske arbejdsmarked i marts, lyder det videre.

Det må give panderynker hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, påpeger økonomen. Centralbanken har hævet renten kraftigt i 2022 og ind i 2023 i et forsøg på at tæmme inflationen ved at dæmpe den økonomiske aktivitet. Senest blev renten løftet 25 basispoint til 4,75-5,00 pct. i marts.

- Det fortsat stramme arbejdsmarked tyder på, at de kraftige rentestigninger ikke for alvor vil tage fart ud af det amerikanske arbejdsmarked, vurderer Kristian Skriver.

LØNSTIGNINGER AFTAGER OG GIVER VIGTIGT SIGNAL

Ser man isoleret på lønudviklingen, er der dog tegn på, at lønstigningerne aftager en anelse. Sammenlignet med marts sidste år steg lønningerne med 4,2 pct. mod 4,6 pct. i februar.

Det er en vigtig udvikling, pointerer Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank. Han venter derfor også, at arbejdsmarkedet vil bremse op i de kommende måneder.

- Lønningerne toppede for præcis ét år siden med en vækst på 5,9 pct. Den langsommere lønstigningstakt vil uden tvivl blive taget vel imod hos Federal Reserve, selv om lønningerne faktisk stadig stiger i et hastigt tempo, skriver han i en kommentar.

- Vi vurderer, at det amerikanske arbejdsmarked vil bremse op i de kommende måneder. Faktisk har vi allerede set de første svaghedstegn fra de amerikanske aktivitetsindeks, hvor både industrien og servicevirksomhederne har skruet ned for tempoet i ansættelserne, skriver han videre.

På obligationsmarkedet reagerede investorerne fredag med at sende kurserne ned og renterne op. Renten på den ledende toårige amerikanske statsobligation steg til 3,95 pct. umiddelbart efter offentliggørelsen af arbejdsmarkedsrapporten klokken 14.30 fredag, mens den kort forinden lå i 3,83 pct. For den ledende tiårige statsobligation steg renten til 3,38 pct. fra 3,31 pct. omkring offentliggørelsen.

Mandag steg den tiårige rente videre til 3,42 pct., inden den tirsdag morgen igen er faldet et par basispoint til 3,40 pct.

.\\˙ MarketWire