Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina: Aktivitetsfremgangen fortsatte over hele linjen i marts

11/4 06:36

Aktiviteten i den kinesiske servicesektor viste igen fremgang i marts og følger dermed op på den positive udvikling i januar og februar, der kom efter mange måneders voldsom økonomisk opbremsning.

Genåbningen efter fjernelsen af de stramme coronarestriktioner fortsætter med at sætte sine markante spor ifølge data udarbejdet af Caixin og Markit Economics, der blev offentliggjort natten til torsdag den 6. april, hvor det danske marked var lukket på grund af påsken.

Det private kinesiske PMI for servicesektoren viste en aflæsning på 57,8 for marts mod et niveau på 55,0 i februar

Økonomerne ventede en marts-aflæsning på 55,0, viser estimater fra Bloomberg News.

Det samlede indeks for industri og service landede dermed på 54,5 i marts mod 54,2 måneden inden.

Mandagen forinden, den 3. april, viste Caixins aflæsning fra fremstillingssektoren 50,0 i marts mod 51,6 i februar.

Den officielle aflæsning for marts viste kort inden da en aftagende vækst i aktiviteten i fremstillingssektoren til 51,9 fra 52,6 i februar.

Et indeks over 50 indikerer stigende aktivitet, mens et indeks under 50 peger i retning af aftagende aktivitet.

.\\˙ MarketWire