Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens danske avisuddrag med Carlsberg, Coloplast og Bavarian

11/4 08:24

BØRSEN

HENRIK POULSEN: KINA MÅ IKKE FYLDE FOR MEGET

Det øgede fokus på geopolitik som følge af Carlsbergs forretninger i Rusland kræver ifølge bryggeriets formand, at der bliver kigget i selskabets portefølje - i forhold til at vokse i andre markeder og bibeholde samarbejdet mellem Vesten og Kina. (Side 6-7)

BØRSTOP STÅR BOMSTÆRKT I NEDSLIDENDE RENTEMODVIND

Børsens opgørelse viser, at de fleste virksomheder i C25-indekset står stærkt og bærer rundt på sunde gearingsniveauer. Dog springer GN i øjnene som et eksempel på en virksomhed, der har udsigt til markant højere renteudgifter, der kan påvirke virksomhedens indtjening og investorerne. (Side 8)

COLOPLASTS MINDSTE VIL GERNE VÆRE STØRST

Det er ifølge Coloplasts formand virksomhedens nyeste del af forretningen, Atos Medical, der kan ende med at blive koncernens største på langt sigt. (Side 11)

RIGE FAMILIER KLAR TIL AT SKYDE 25 MIA. I ENERGIEVENTYR

En række velhavende familier, der blandt andet tæller Just Eat-milliardæren Bo Bendtsen, vil sende milliarder af kroner på arbejde i den grønne omstilling. (Side 14)

BAVARIAN KRITISERES FOR AT GØRE INVESTORER METALTRÆTTE

Bavarian Nordic har over de seneste fem år sendt 140 pct. flere aktier ud, og det skaber utilfredshed blandt investorerne, der oplever at blive udvandet. (Side 22)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ARNE-PENSIONEN BLIVER ALLEREDE I ÅR OVERFINANSIERET AF DANSKE BANKER

Det ser ud til, at de ti største danske banker kan komme til at betale for statens Arne-pension. Dertil viser Finansministeriets nye beregninger, at regeringen har sænket sine forventninger til de kommende udgifter i forbindelse med pensionen, efter at færre end gør brug af deres mulighed for at gå tidligere på pension. (Side 6)

TOPVIRKSOMHEDER ER BEGYNDT AT JAGTE MILLIONBESPARELSER I SKYEN

I flere år har der været blind tillid til cloud-tekonologien, men der kan økonomisk være en hel del at hente, hvis virksomhederne skærer i omkostningerne til cloud-leverandørerne. (Side 7)

ENERGIMILLIONÆRERNE ER TØRNET SAMMEN MED ANDELSBEVÆGELSEN

Jyllands-Postens afsløring af millionbonusser til energihandlere skabte forargelse blandt andelshavere, men skandalen er et symbol på et opgør mellem andelsejede energiselskaber og de energihandelsselskaber, der har tjent mange penge på at tage risiko. (Side 10-11)

BERLINGSKE BUSINESS

EKSPERTER VILLE SLETTE GÆLD FOR MILLIARDER - MINISTER NØJES MED AT SLETTE GÆLDSPOSTER UNDER 200 KR.

Fejlramt gæld i Skat var penge, som kunne bruges andre steder i skattevæsenet ifølge ekspertudvalg. Folketinget har i stedet stemt skatteministerens lov igennem, som betyder, at der afskrives gældsposter på op til 200 kr. Det kan have betydning for, hvor stor en del af danskernes gæld til det offentlige, der reelt kan blive afskrevet. (Side 6-7)

TELIA-TOPCHEF: 5G KAN SAGTENS SLÅ FIBERNETTENE

Det kræver, ifølge Telias topchef, at der satses, hvis Telia skal komme i mål med ønsket om at blive Danmarks nummer et på 5G. Mobilteknologien kan potentielt slå fibernet og kabel-tv. (Side 8-9)

REGERINGEN VIL NYTÆNKE OG SPARE, MEN VI ER ALLEREDE EUROPAMESTRE

Danmark er et af de lande i Europa, der klarer sig bedst med at finde arbejde til dem, der ikke har et. Dansk Metal advarer om, at regeringen risikerer at sætte succesen over styr med sin politiske ambition for beskæftigelsen. (Side 10)

.\\˙ MarketWire