Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Goldman Sachs skuffer i første kvartal og sendes ned i formarkedet -NY

18/4 13:55

Goldman Sachs sendes tirsdag ned i det amerikanske formarked, efter at den amerikanske storbank har fremlagt skuffende tal for første kvartal.

Aktien dratter 3,6 pct. i formarkedet.

I første kvartal havde Goldman Sachs indtægter for 12,22 mia. dollar, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde sat næsen op efter 12,8 mia. dollar.

Det var særligt indtægterne fra obligationshandlen samt den globale bankforretning, der skuffede i første kvartal. Omvendt endte indtægten fra aktiesalg og -handel højere end ventet.

Endvidere skuffede nettorenteindtægterne på 1,78 mia. dollar, da konsensus lød på 2,18 mia. dollar.

De samlede driftsomkostninger blev i årets tre første måneder opgjort til 8,4 mia. dollar mod en forventning om 8,2 mia. dollar.

Goldman Sachs tilbageførte i januar, februar og marts nedskrivninger for 171 mio. dollar, hvor der ellers var ventet nedskrivninger for 827,5 mio. dollar blandt analytikerne.

Kernekapitalprocenten, CET1, landede på 14,8 pct., mens der var spået 15,1 pct. Resultat per aktie endte på 8,79 dollar, mens konsensus lå på 8,21 dollar.

I første kvartal voksede de forvaltede aktiver med 12 pct. til 26.700 mia. dollar. Der var ventet 26.000 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire