Asien: På vej mod ringeste ugentlige udvikling i over en måned
21/4 06:32
De asiatiske aktiemarkeder er igen vigende fredag og godt på vej mod den ringeste ugentlige udvikling i halvanden måned efter ny frygt for en recession i kølvandet af dårlige amerikanske økonomiske data og svag indtjening i virksomhederne.
- Gevinsthjemtagning tynger markedet, konstaterer Mizuho Securities i et notat ifølge AFP.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,3 pct.
De amerikanske futures indikerer en blandet åbning med stigning i Nasdaq-indekset på 0,2 pct. og 0,1 pct. i S&P 500, mens Dow Jones-indekset står til at falde marginalt, når markedet i New York åbner senere fredag.
Investorerne i Tokyo er så småt i gang med et forberede sig på ændringer i centralbankens pengepolitik trods mange forsikringer om det modsatte.
- Det ser ud til, at markedsdeltagere har taget positioner som forberedelse til pengepolitiske ændringer forud for mødet, siger strateg Naka Matsuzawa fra Nomura i Tokyo.
Han tror dog ikke på en ændring ved næste uges møde, men øjner stor sandsynlighed for en opstramning senere i år.
- Vi mener, at ændringer på juni-mødet nu er mere sandsynlige, så længe der ikke blusser finansiel uro op igen i USA og Europa, siger Naka Matsuzawa.
Nikkei 225-indekset falder 0,1 pct., og det samme gør Topix-indekset.
I de kinesiske markeder er pessimismen mere udtalt.
Shanghai Composite og CSI 300 falder begge 1,0 pct., og i Hongkongs Hang dykker Seng-indekset 0,7 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -0,1 |
| Topix | -0,1 |
| Hongkongs Hang Seng | -0,7 |
| China Shanghai Composite | -1,0 |
| China CSI 300 | -1,0 |
| Taiwan Taiex | -0,1 |
| Sydkoreas Kospi | -0,6 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -0,3 |
| Sydney ASX 200 | -0,3 |
.\\˙ MarketWire
