Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Havnearbejdere på USA's vestkyst indgår foreløbig aftale

21/4 16:55

De amerikanske havnearbejdere på USA's travle vestkyst har længe været i forhandlinger med arbejdsgiverne om en ny overenskomst, der udløb i midten af sidste år, og nu er arbejdet rykket et skridt nærmere.

Parterne har indgået en foreløbig aftale, skriver Bloomberg News.

Fagforeningen ILWU, som repræsenterer flere 22.000 havnearbejdere på den ene side, har forhandlet med arbejdsgiverorganisation PMA, der repræsenterer de store rederier, på den anden side.

Ifølge fagforeningen er man nu nået til enighed om "specifikke kerneområder", der har banet ved for en foreløbig aftale, og forhandlingerne forstætter, indtil man når frem til en endelig aftale.

- Selv om markant fremgang er blevet opnået i forhold til kontraktforhandlingerne, er der stadig vigtige kernepunkter, som ikke er løst, lød det fra PMA torsdag eftermiddag ifølge mediet.

Den tidligere overenskomst udløb reelt 1. juli sidste år, men det er normal praksis, at arbejdet fortsætter stort set som normalt, selv om man ikke er nået frem til en ny aftale.

Parterne oplyste sidste år, at man var nået til enighed om en sundhedsaftale for de ansatte og i februar i år lød det, at man var fortrøstningsfuld i forhold til at indgå en endelig aftale inden for længe.

Aftalen dækker havnearbejdere i de store havne i Los Angeles og Long Beach i staten Californien på den amerikanske vestkyst, der er blandt de travleste i USA.

.\\˙ MarketWire