Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, KBHL og Ørsted

25/4 06:32

BØRSEN

NYKREDIT DROPPER FORRETNINGSBEN OG OPSIGER EN RÆKKE KAPITALFORVALTERE

Finanskoncernen Nykredit lukker ned for et stort forretningsområde i datterselskabet Nykredit Portefølje Administration (NPA), som ellers har haft stor fremgang de seneste år. (Forside, side 4)

DANSK MARS-TOPCHEF SER FARESIGNALER I EUROPA

Hos Mars er man særligt bekymret på vegne af europæisk økonomi. Kina og USA viser gode takter, siger den danske topchef. (Side 14)

FINANSTILSYN DROPPER “NYTTELØST” INDGREB MOD POPULÆRT LÅN

Boligejere med 30-årige afdragsfri lån skal alligevel ikke stå skoleret i banken hvert andet år. (Side 16)

UKRAINE MANGLER MINDST 500 MINERYDDERE - HÅBER PÅ DANSK SAMARBEJDE

Hver femte medarbejder mangler på fabrik i det nordlige Ukraine, der producerer redningskøretøjer, fordi de er i hæren. Alligevel vil Pozhmashina gerne i gang med at lave de mineryddere, Ukraine mangler så hårdt. (Side 18)

DANICA FORSVARER SORTE INVESTERINGER

Hvor længe venter en aktiv ejer på synlige resultater? Danica Pension kan vente længe, hvis selskaberne viser lydhørhed. (Side 20-21)

DANSKE BØRSSELSKABER TABER TERRÆN TIL KONKURRENTER

Konkurrenter verden rundt haler ind på danske børsselskaber og leverer højere lønsomhed, viser Sydbank-analyse. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

TÅRNHØJE LØNKRAV TRUER SOMMERENS FLYTRAFIK

Sidste sommer blev et helvede for flypassagerer, der skulle ind og ud af København, på grund af SAS-piloternes strejke. Nu truer lufthavnskaos igen, fordi flyvelederne i Københavns Lufthavn og deres arbejdsgiver, Naviair, ikke kan blive enige om løn og arbejdsvilkår. Flyvelederne har bedt om 40 pct. mere i løn. (Forside, side 4-5)

SNAPCHAT ÅBNER FOR KUNSTIG INTELLIGENS TIL ALLE

Det sociale medie Snapchat giver alle brugere adgang til sin nye chatbot, som kan besvare spørgsmål eller komme med anbefalinger. Også Google gør klar til at tilbyde kunstig intelligens som hjælp til nye former for annoncekampagner. (Side 2)

PRES PÅ ØKONOMIEN TRODS AFTAGENDE PRISSTIGNINGER

Nye tal for marts viser, at begge mål for inflationen falder i Danmark. Dog er det underliggende pres på den danske og europæiske økonomi fortsat højt. (Side 5)

NOVO-FOND GIVER 1 MIA: KR. TIL FORSKNING I OVERVÆGT OG DIABETES

Novo Nordisk Fonden forventer at donere mere end 9 mia. kr. primært til forskning i år. Tirsdag er det Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, der står for tur med en donation på 1 mia. kr. Centret forsker i behandling af kroniske sygdomme. (Side 6-7)

NOVO NORDISK VIL SAMARBEJDE OM SPISEFORSTYRRELSER

Novo Nordisk tager skarpt afstand fra læger, der udskriver vægttabsmedicin til patienter med en forhistorie med spiseforstyrrelse. Nu vil selskabet undersøge mulighederne for at støtte yderligere op om behandlingen af spiseforstyrrelser. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FINANSHUSE: SLANKEMIDDEL VIL FÅ NOVOS OMSÆTNING TIL AT SVULME

Efterspørgslen er enorm, og hidtil har det været vanskeligt for Novo Nordisk at producere nok af fedmeproduktet Wegovy. Men nu er det lykkedes medicinalkoncernen at omtrent fordoble produktionskapaciteten. Analytikere vurderer, at Novos årlige salg af fedmemidler vil nærme sig 40 mia. kr. (Forside, side 6-7)

ERHVERVSLIVET BLÅSTEMPLER STRAM FINANSLOV MED FÅ UNDTAGELSER

Finansloven er stram og indeholder ikke store gaver til hverken erhvervsliv eller velfærd – det er kun godt, vurderer økonomer. (Side 4)

2022 VAR ET HISTORISK LAVPUNKT FOR EUROPÆISK HAVVIND

For første gang i omkring to årtier blev der ikke taget en eneste finansiel investeringsbeslutning på en havvindpark i Europa i løbet af 2022. Et trist bagtæppe til den storstilede vindmesse i København, lyder det fra Ørsted, som dog er optimistisk på branchens vegne. (Side 8-9)

KUNSTIG INTELLIGENS KAN GIVE DANSK ØKONOMI ET HISTORISK BOOST

Tidligere perioder med store omstillinger har taget årtier. Noget tyder på, at tigerspringet ind i kunstig intelligens kan komme meget hurtigt. (Side 12-13)

KINAS VÆKST OVERGÅR FORVENTNINGERNE

Verdens næststørste økonomi er efter første kvartals BNP-data atter et tema i finansmarkederne. (Side 20)

.\\˙ MarketWire