Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas fortsætter massive investeringer - dog ændres fokus en anelse

25/4 17:32

Vindmølleproducenten Vestas vil forsætte med at investere "massivt", men fokus bliver justeret en smule i forhold til tidligere.

Det siger Vestas' salgsdirektør, Javier Rodriguez Diez, under en paneldebat tirsdag på Wind Europes årlige vindmøllekonference, som i år finder sted i Bella Center i København.

Et nøgleord i forhold til investeringer er samtidig forudsigelighed, fastslår han.

- Vi har brug for et stabilt flow af projekter. Vi er nødt til at skabe et system, der giver os forudsigelighed på mellem- og langt sigt. Hvis vi ved, hvad der er brug for i forsyningskæden i forhold til fabrikker og råmaterialer, så kan vi løse en stor del af problemet, siger Javier Rodriguez Diez om de massive investeringer, som er påkrævet, hvis de langsigtede mål for vedvarende energi i Europa skal realiseres.

I forhold til udviklingen af nye møller er det også vigtigt, at der sikres god til til at afskrive finansielt på investeringerne. Der har industrien "presset den til grænsen" ved at udvikle den nye mølle efter den anden.

En nyudviklet mølle skal med andre ord have længere tid på markedet, så der i sidste ende kan sikres et afkast af den investerede kapital.

- Udviklingen i sektoren går i retning af, at sænkningen af prisen på energi skal komme mere fra skala og industrialisering af produkterne - end gennem at bringe nye produkter til markedet hvert andet år.

- Vi kommer til at fortsætte med at investere massivt i forskning og udvikling, men vores fokus kommer til at være lidt anderledes end tidligere, siger Javier Rodriguez Diez.

.\\˙ MarketWire