Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Omkostningerne skal ligge tættere på konkurrenternes siger Danske-chef

28/4 11:26

Danske Banks omkostninger ligger fortsat i et højt leje - og i år venter banken fortsat, at den post vil lande på 25-25,5 mia. kr.

Det er både højere udgifter til række møgsager i banken samt til et forhøjet compliance-beredskab efter hvidvasksagen, der tynger tallene.

- Kigger vi på omkostningerne, kan vi se forsat underliggende nedgang i dem, i takt med at vi automatiserer og digitaliserer forretningen, siger Carsten Egeriis, der er topchef i banken, til MarketWire i forbindelse med regnskabet for første kvartal.

- Så er det klart, at vi forsat har nogle kundesager, som står for cirka 1,1 mia. kr. i forhøjede omkostninger i år. Men vi har jo også forhøjede omkostninger på compliance-siden, siger topchefen.

Danske Bank har i flere år kæmpet med de høje omkostninger, men Carsten Egeriis sætter nu en tidsramme for, hvornår bankens omkostninger nærmer sig et mere normalt leje.

- Kigger vi over de næste to-tre år, så vil vi se, at omkostningerne på de her kundesager vil komme ned, men vi vil også se, at complianceomkostningerne kommer ned. Og det vil gøre, at vores omkostningsniveau kommer tættere på vores konkurrenters - og hvor vi skal ligge, siger han og fortsætter:

- Det handler om 1,1 mia. kr. i de her juridiske sager, og oven i vil vil få vores compliance-omkostningerne ned på mellem 1,5 til 1,7 mia. kr. - så godt 700-800 mio. kr. lavere. Så op mod 2025 er der her 2 mia. kr. med forbehold for inflation og en masse andre ting.

Carsten Egeriis peger på, at banken også fortsat vil arbejde på at kunne skære udgifterne ned via automatisering og digitalisering.

.\\˙ MarketWire