Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Federal Reserve vil hæve renten og diskutere en pause

2/5 06:34

Federal Reserve vil på denne uges rentemøde, tirsdag og onsdag, beslutte sig for at hæve sin toneangivende rente til sit højeste niveau i 16 år, men samtidig også diskutere en pause i sin stramningscyklus derefter.

Det skriver The Wall Street Journal mandag.

Artiklen er skrevet af økonomisk chefkorrespondent Nick Timiraos, der af flere betegnes som centralbankens "uofficielle talsmand", fordi han flere gange tidligere uden kildeangivelse har løftet sløret for overvejelserne i bankens chefgruppe.

- Præcis hvor meget tættere Federal Reserve er på en afslutning vil være i fokus i den interne debat, fordi cheferne mener, at deres kommunikation omkring kommende pengepolitiske tiltag kan være lige så vigtige som individuelle rentebevægelser, hedder det.

- Cheferne vil formentlig holder mulighederne åbne, mens de finjusterer omhyggeligt kalibrerede signaler i deres rentemeddelelse og bemærkningerne fra centralbankformand Jerome Powell på et pressekonference efter mødets afslutning onsdag.

Den amerikanske centralbank indledte sin stramningscyklus i marts 2022, da renten lå omkring nul, og onsdag ventes den tiende renteforhøjelse i træk i den stejleste stramningscyklus i 40 år. Renten spås at blive sat op med 0,25 pct.point til intervallet 5,00-5,25 pct.

Federal Reserves aggressive renteforhøjelser er kommet i kølvandet af en kraftig stigning i inflationen, der sidste år så den toppe i sit højeste niveau siden 1980'erne.

Link til original artikel (abonnement): https://www.wsj.com/articles/fed-set-to-raise-interest-rates-to-16-year-high-and-debate-a-pause-860c8146

.\\˙ MarketWire