Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norden sender en halv milliard til aktionærer efter nyt overskud

3/5 08:43

Norden sender lidt over en halv milliard kr. retur til rederiets aktionærer efter endnu et overskud.

Det fremgår af regnskabet onsdag morgen.

Det danske tank- og tørlastrederi vil udbetale 15 kr. per aktie i ekstraordinært udbytte. Det svarer til i alt 510 mio. kr., hvilket er i omegnen af 75 mio. dollar.

Dermed er der tale om halvdelen af det overskud på 150,2 mio. dollar, som rederiet har sejlet hjem i første kvartal. Det stemmer samtidig overens med rederiets udbyttepolitik om at returnere mindst halvdelen af årets overskud til aktionærerne.

Udbyttet fragår 4. maj og vil være til disposition hos aktionærerne 9. maj.

.\\˙ MarketWire