Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norden Q1: Hæver bundlinje trods skrumpet omsætning og drift

3/5 08:52

Rederiet Norden kunne i første kvartal af 2023 notere sig et overskud efter skat på 150,2 mio. dollar.

Det viser tørlast- og produkttankrederiets regnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Samme kvartal året forinden lød overskud på 117,1 mio. dollar i første kvartal af 2022.

- Vores asset-light fragtservice og høje afdækning sikrer en stabil indtjening i volatile spotmarkeder. I løbet af kvartalet har vi også sikret betydelige salgsgevinster fra salg af skibe og har samtidig udvidet vores portefølje til at omfatte alle segmenter i tørlast med købet af Capesize-skibe, skriver topchef Jan Rindbo i forbindelse med regnskabet.

Der var omvendt en anelse tilbagegang i driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA). Posten landede i første kvartal på 208,2 mio. dollar mod 211,2 mio. dollar samme periode sidste år.

Driftsresultatet (EBIT) endte på 155,8 mio. dollar mod et overskud på 131,5 mio. dollar året forinden.

Kvartalet bød desuden på en lidt lavere toplinje end sidste år, da omsætningen endte på 999,2 mio. dollar mod 1087,9 mio. dollar i første kvartal 2022.

Rederiet udbetaler desuden et ekstraordinært udbytte på 15 kr. per aktie efter resultatet i første kvartal.

Endelig fastholdes forventningerne til 2023, og Norden ser dermed fortsat et resultat efter skat på 330-430 mio. dollar.

Tabel for rederiet Nordens regnskab for første kvartal af 2023:

Mio. dollar
Q1 2023
Q1 2022
FY 2022
FY 2021
Omsætning
999,2
1087,9
5312,4
3551,8
EBITDA
208,2
211,2
1159,1
532,2
EBIT
155,8
131,5
791,6
245,5
Nettoresultat
150,2
117,1
743,5
204,5
- Assets & Logistics
83,1
41,5
193,1
5,1
- Freight Services & Trading
67,1
75,6
550,4
199,4

Nordens forventninger til 2023:

Mio. dollar
Ved FY '22
Nettoresultat
330-430

.\\˙ MarketWire