Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu står stadig stærkt inden trods øget konkurrence, siger topchef

3/5 09:38

Ambus vækstdriver Endoscopy Solutions bidrog i andet kvartal af den forskudte periode 2022/23 med tocifret organisk vækst, mens lagernedbringelse tyngede dele af kerneforretningen.

Inden for endoskopforretningen trak særligt salget af urologi- og øre-næse-hals-endoskoper op, mens salget af endoskoper til lungeundersøgelser eksklusive bronkoskopsalget trak i modsat retning.

Og selv om konkurrencen er begyndt at spidse til inden for lungeendoskopi, står det danske medicoselskab stadig stærkt.

Det siger Ambus administrerende direktør, Britt Meelby Jensen, til MarketWire.

- Kigger vi overordnet, er vores endoskopiforretning vokset tocifret i andet kvartal versus sidste år, drevet meget af ENT (øre-næse-hals, red.) og urologi, opsummerer topchefen.

Den organiske vækst på 11 pct. var drevet af fremgang i Nordamerika og resten af verden. Imens var væksten i Europa flad sammenlignet med andet kvartal sidste år.

- Vi har haft fornuftig vækst i USA og lidt mere afdæmpet, når vi kigger på den totale forretning i Europa. Det er delvist også relateret til, at der er et lavere antal procedurer i Europa, end vi så før corona, som er drevet meget af medarbejderudfordringer på hospitaler, forklarer Ambus administrerende direktør.

- Sundhedssystemet er under pres i Europa, og det ser vi også ramme overordnet på vores forretning, fortsætter hun og tilføjer, at endoskopiforretningen som helhed lander inden for medicoselskabets forventninger.

ØGET KONKURRENCE INDEN FOR PULMONOLOGI

Mens urologi- og ENT-salget samlet vokset tocifret, bakkede salget af endoskoper inden for pulmonologi (lunger) med 3 pct. organisk i andet kvartal trods et positivt bidrag fra salget af bronkoskoper.

Tilbagegangen skyldes et svært sammenligningsgrundlag som følge af et større salg sidste år i forbindelse med smitteudbruddet af Omikron, tilbagekaldelsen af Vivasight 2 DLT, en tidligere start på influenzasæsonen og øget konkurrence i USA.

Selv om Ambu nu møder ny konkurrence inden for engangsendoskopi, står selskabet stadig stærkt.

- Vi har været ude og har bygget et engangsendoskopimarked, som er blevet stort og attraktivt, og der er det naturligt, at der er kommet konkurrence ind. Jeg vurderer stadig, at vi står stærkt, siger Britt Meelby Jensen.

- Det er klart, at når der kommer flere spillere ind, er vi flere om at dele kagen, tilføjer topchefen.

Hun vurderer videre, at Ambu har modsvar parat til den øgede konkurrence i form af det nyligt lancerede Ascope 5 Broncho, et video-laryngoskop i pipelinen og relanceringen af Vivasight. Endvidere har medicoselskabet en dedikeret division i USA med fokus på luftvejsporteføljen.

- Derfor vurderer jeg, at vi står ret stærkt til at penetrere de segmenter og være markedsleder fremover.

BLANDET KERNEFORRETNING

Inden for Anaesthesia, der sammen med Patient Monitoring & Diagnostics (PMD) udgør Ambus kerneforretning, bød andet kvartal på tilbagegang.

Samlet bakkede salget med 11 pct. i kvartalet som følge af et svært sammenligningsgrundlag, da kunderne sidste år fyldte lagrene på grund af global usikkerhed.

Modvinden ventes at fortsætte i de kommende kvartaler.

- Vi forventer, at de kommende kvartaler ligger på linje med, hvad vi har set i det her kvartal. Sidste år havde vi et par stærke kvartaler, der kom, efter at vi havde haft forsyningskædeudfordringer og nogle restordrer, som vi kom af med sidste år, samtidig med at nogle af hospitalerne opbyggede lagre drevet af den geopolitiske usikkerhed, forklarer Ambus administrerende direktør.

Med tiden venter topchefen, at anæstesiforretningen vil vende tilbage til et mere stabilt niveau. Samlet voksede kerneforretningen 1 pct. i kvartalet fra en organisk vækst på 8 pct. i PMD. Det er på linje med medicoselskabets forventninger.

.\\˙ MarketWire