Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordex skuffer fælt på driften trods større salgsfremgang end ventet

12/5 08:17

Den tyske Vestas-konkurrent Nordex gik ud af første kvartal med et trecifret millionunderskud trods en større end ventet salgsfremgang i perioden.

Selv om Nordex' salg voksede 30 pct. til 1,22 mia. euro - en tand over forventningen om en omsætning på 1,19 mia. euro blandt analytikerne ifølge Bloomberg News - var det ikke afspejlet i driftsresultatet.

På driften tabte den tyske vindmølleproducent 114,9 mio. euro før af- og nedskrivninger. Underskuddet er tæt på det dobbelte af analytikernes forventninger om et tab fra driften på 58,8 mio. euro.

På bundlinjen tabte Nordex 214,8 mio. euro i første kvartal.

- Overordnet er året begyndt som ventet, og vi har øget mængden af vores installationer i første kvartal. Vi er stadig fokuseret på at bearbejde vores ordrebog effektivt, da høje omkostninger fra gamle projekter stadig har en negativ indvirkning på vores marginer, siger topchef José Luis Blanco i regnskabet.

- Vi venter støt at forbedre vores overskudsgrad i årets løb gennem vores reviderede priser og kontrakter. Overordnet ser vi fortsat forbedrede volumener i vores nøglemarkeder understøttet af et positivt politisk momentum, fortsætter han.

I første kvartal opsatte Nordex 276 vindmøller i 19 lande med en samlet kapacitet på 1319 megawatt. I samme periode et år før blev der sat 197 vindmøller op med en kapacitet på 867 megawatt.

Ordreindgangen var i årets tre første måneder på 1 gigawatt, hvilket var 12 pct. lavere end i samme periode for et år siden.

.\\˙ MarketWire