IMF: Dansk økonomi har rejst sig overraskende godt efter corona
12/5 14:32
Den International Valutafond, IMF, vurderer, at Danmark er kommet sig overraskende godt over corona-pandemien, og både produktion og beskæftigelsen ligger over niveauer fra før coronapandemien.
Det slår IMF fast i en ny gennemgang af den danske økonomi, der er offentliggjort fredag forud for den endelige rapport, der kommer midt i juni.
Bagsiden af medaljen er, at opsvinget oven på corona bidrager til inflationen.
I den senere tid er gassen desuden gået noget af blusset, og der er tegn på, at den økonomiske vækst er på vej ned i gear.
IMF venter, at BNP-væksten aftager fra 3,8 pct. i 2022 til 0,5 pct. i år og genvinder lidt styrke i 2024, hvor BNP-væksten ses lande på 1,5 pct.
- Efter 2024 vil væksten på mellemlang og lang sigt holde sig på niveauet 1,3 pct, hvilket er en nedgang fra pre-pandemiske niveauer på 1,8 pct., oplyser IMF.
I forhold til inflationen spår IMF en prisstigningstakt i år på gennemsnitligt 4 pct. Det vil i givet fald være et dyk fra senest 6,7 pct. på årsbasis i marts.
Kerneinflationen, der opgøres eksklusive fødevarer og energipriser, har til gengæld stadig ikke vist tegn til at lette, og ventes kun at aftage langsomt, vurderer IMF.
Ved udgangen af 2024 spår IMF, at såvel inflation som kerneinflation vil ligge i intervallet 2,5-2,75 pct. og altså stadig højere end målet på 2 pct.
En af årsagerne er blandt andet, at de seneste overenskomster har ført til lønstigninger på omkring 10 pct. over to år.
.\\˙ MarketWire