Mandagens danske avisuddrag med Kina, AI og grøn omstilling
15/5 07:19
BØRSEN
FEDMEFEBER SENDER NOVO NORDISK I REKORDKURS
Novo Nordisks salg af fedmemedicin fortsætter frem i et forrygende tempo, men Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ser ikke medicinen som en magisk løsning på fedmeepidemien, der har sendt Novo Nordisk i rekordkurs. (Side 4)
LARS SANDAHL: AFKOBLING FRA KINA ER UMULIGT
Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl, taler for en mere pragmatisk udenrigspolitisk linje. For ham er det et faktum, at både EU og USA har en dyb integration med den kinesiske økonomi. (Side 6-7)
FLYVELEDER-KONFLIKT HAR KURS MOD ARBEJDSRETTEN
Flyveledernes fagforening ønsker klarhed om hvorvidt statens flyvelederselskab, Naviair, har ret til at tvinge ansatte på overarbejde i et forsøg på at redde sommertrafikken (Side 12)
OPRÅB: PAS PÅ, AT AI IKKE ENDER SOM RUSSISK GAS
Få AI-spilleres dominans kan være et problem for virksomheder. Dansk Erhverv advarer om, at det er risikabelt, at udviklingen af kunstig intelligens kun kommer fra få ikkeeuropæiske virksomheder. (Forside, side 4-5)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
GRØN OMSTILLING KAN SKABE MILLIARDGEVINSTER TIL ENERGIHANDLERE
Udbygningen af vind og sol i energisystemerne vil med stor sikkerhed skabe nye milliardindtægter til branchen. Energiproduktionen bliver mere uforudsigelig med den grønne omstilling, hvilket er en fordel for energihandlere. (Forside, side 24-25)
DEN GRØNNE OMSTILLING AF SHIPPINGINDUSTRIEN VIL KOSTE 40.000 MIA. KR.
Regningen for den grønne omstilling af shippingindustrien bliver markant, mener storbanken UBS. En regning, der i store dele vil blive sendt videre til forbrugerne, der dog slipper med prisstigninger på forbrugsvarer på under 1 pct. for omstillingen. (Side 26-27)
BERLINGSKE BUSINESS
INTERNATIONAL TOPØKONOM MED ANBEFALINGER OM STRAMMERE REGLER PÅ BOLIGMARKEDET
Den Internationale Valutafond fremhæver under det årlige besøg i Danmark, at regeringen bør indføre tiltag for at øge arbejdsudbuddet og kommer med yderligere anbefalinger til regeringen i forhold til boligmarkedet. (Side 3)
DET ER POSITIVT, AT REKORDMANGE UDLÆNDINGE STRØMMER IND
Nye tal viser, at antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, er rekord-højt i de første måneder af året. Det mener erhvervsorganisationen SMVdanmark kommer alle til gode. (Side 5)
.\\˙ MarketWire