Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Svensk inflation aftager en smule - kronen svækkes en spids

15/5 08:31

Inflationen i Sverige var fortsat skyhøj i april, selv om den mod økonomernes forventninger aftog en smule.

Den årlige prisstigningstakt var 10,5 pct. mod 10,6 pct. i marts.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en fastholdelse.

På månedsbasis steg forbrugerpriserne i Sverige med 0,5 pct. i april, mens økonomerne her havde ventet en stigning på 0,6 pct.

- Det er svært at sige meget positivt om så høj en inflation. Svenskerne kan dog glæde sig over, at inflationen nu er aftaget i to måneder i træk. Samtidig aftog fødevarepriserne for første gang i 17 måneder, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

- Svenskerne skal heller ikke glæde sig for tidligt. Der er nemlig flere renteforhøjelser på vej, fortsætter han.

Den svenske krone svækkes efter opgørelsen til 0,6600 danske kr. per svensk fra omkring 0,6615 danske kr. per svensk inden tallene.

.\\˙ MarketWire