Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Grøn omstilling kan skabe milliardgevinster til energihandlere

15/5 08:41

Den grønne omstilling medfører en mere uforudsigelig energiproduktion, hvilket med stor sikkerhed vil skabe nye milliardindtægter til energihandlere.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Energiproduktionen bliver mere uforudsigelig med den grønne omstilling, og derfor er der i følge centrale aktører flere penge at tjene for energihandlere.

Danske handlere tjente i 2022 godt, som følge af den europæiske energikrise. Elhandelsselskabet Energi Danmark 50-doblede sit hidtil bedste år med et resultat før skat på 11,3 mia. kr. i 2022, mens Danske Commodities endte med et resultat før skat på 16,6 mia. kr.

- Frem mod 2030 skal den grønne energiproduktion tredobles. Det kræver, at energihandlernes aktivitet også øges for at få flyttet og balanceret de stigende mængder energiproduktion. I takt med at den grønne omstilling rulles ud, får vi også en mere aktiv forbrugsside i form af brintanlæg, elbiler og andre fleksible energiforbrugere. Alt dette er afhængig af energihandel for at fungere optimalt, siger Martin Ingerslev, der er cheføkonom i brancheorganisationen Green Power Denmark, i følge Jyllands-Posten Erhverv.

Energihandlerne har i Danmark været i fokus de seneste måneder, som følge af afsløringen af hvordan branchen havde tjent ekstraordinært mange penge på energikrisen og krigen i Ukraine, hvilket medførte to- og trecifrede millionbonusser til enkelte nøglemedarbejdere.

Originalartikel: Jyllands-Posten Erhverv, 15. maj, side 24-25.

.\\˙ MarketWire