Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesisk Vestas-rival vil lancere rekordstor landmølle på 12 MW

15/5 16:18

Vestas-rivalen Goldwind melder sig nu også i koret af kinesiske vindmølleproducenter, der arbejder på at udvikle landmøller med en kapacitet på over 10 megawatt, MW.

Goldwind har nemlig annonceret en landmølleplatform, der indeholder en mølle på helt op til 12 MW, hvilket ifølge Shashi Barla, som er chef for vedvarende energi hos analysefirmaet Brinckmann, er den største landmølle, der er blevet annonceret globalt.

Det skriver branchemediet Recharge News.

- Mens vestlige vindmølleproducenter kæmper med udfordringer med forsyningskæderne og at opskalere 5 og 6 megawatt platforme, så accelererer kinesiske fabrikanter nye teknologiintroduktioner og kommercialiserer landmøller med en kapacitet på 8-12 megawatt og rotordiameter på 200 til 242 meter, siger Shashi Barla til mediet.

I løbet af de seneste fire måneder har også Envision, Mingyang, Sany og United Power annonceret landmølleplatforme på tocifret megawatt-størrelse, og Barla venter, at flere snart vil følge efter.

Goldwind overtog ifølge BloombergNEF i 2022 positionen som verdens største vindmølleproducent efter at have skubbet Vestas ned som nummer to.

En anden rapport fra GWEC havde dog fortsat Vestas som etter på det globale vindmøllemarked sidste år.

Goldwind nyder godt af stor vækst på hjemmemarkedet i Kina, som er det klart største vindmøllemarked i verden, men hidtil har selskabet ikke for alvor formået at slå igennem uden for Kina.

Link til orginalartikel (bag betalingsmur): https://www.rechargenews.com/wind/goldwind-plans-record-sized-12mw-onshore-turbine-as-chinas-giants-race-away-from-west/2-1-1451254

.\\˙ MarketWire