Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sanjay Shah taber igen skattesag i Dubai mod Skattestyrelsen

17/5 14:49

Sanjay Shah skal betale den danske stat 1,25 milliarder dollar. Det svarer til 8,5 milliarder kroner.

Det har Dubais højeste domstol afgjort, skriver mediet The National i Dubai.

Skattestyrelsen vandt også sagen, da den første gang var for retten i Dubai i september 2022.

Her blev Sanjay Shah og en række andre personer dømt til at betale Skattestyrelsen. Men Shah ankede afgørelsen.

Ifølge The National skal Sanjay Shah også betale fem procent i renter af summen. Renterne er løbet på, siden Skattestyrelsen anlagde sagen i 2018.

I Danmark er Sanjay Shah tiltalt for at have bedraget den danske statskasse for over ni milliarder kroner.

Han menes at være en af de udenlandske forretningsmænd i den såkaldte udbyttesag.

I sagen udbetalte de danske skattemyndigheder refusion af udbytteskat, uden at ansøgerne reelt havde krav på det.

Sanjay Shah nægter sig skyldig i anklagerne mod ham.

Samlet har den danske statskasse mistet 12,7 milliarder kroner i forbindelse med udbyttesagen.

Ifølge The National oplyser advokatfirmaet i Dubai, som repræsenterer Skattestyrelsen, at processen for, hvordan pengene kan betales til den danske stat, allerede er gået i gang.

/ritzau/