Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmabs godkendte kræftmiddel kan indbringe topsalg på 3,5 mia. dollar, mener Sydbank

22/5 07:58

Godkendelsen af Genmabs kræftmiddel Epcoritamab hos den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, Food and Drug Administration (FDA), kom langt fra kom som en overraskelse, og er derfor i høj grad allerede er indregnet i Genmabs aktiekurs.

Ikke desto mindre ventes en moderat positiv reaktion i aktiekursen fra åbningen mandag efter godkendelsen.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, som ser et topsalgspotentiale for midlet på 3,5 mia. dollar årligt.

Selv om godkendelsen langt fra kom som en overraskelse, og derfor i høj grad allerede er indregnet i Genmabs aktiekurs, ses det kaste en moderat positiv reaktion af sig.

- Med de data, som er blevet lagt frem, kommer det måske ikke som den helt store overraskelse, at den er blevet godkendt, fortæller Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire, efter at Genmab fredag informerede om godkendelsen af Epcoritamab.

- Jeg venter, at Genmab-aktien vil outperforme det generelle marked moderat. Det er stærke data, man har præsenteret i det her afgørende fase 2-studie, som ligger til grund for godkendelsen, fortsætter han.

Epcoritamab blev fredag godkendt af amerikanske FDA til tredjebehandling af diffust storcelle B-celle-lymfom (DLBCL). Kræftmidlet vil blive markedsført under navnet Epkinly.

Med tiden venter Søren Løntoft Hansen, at Epkinly - som det har været tilfælde med Darzalex i samarbejde med Johnson & Johnson - vil blive brugt i de næste linjer af behandling.

- Så vil vi gradvist se, i takt med at vi får data fra flere studier - blandt andet førstelinjebehandlingsstudier - at behandlingen vil rykke fremad, og potentialet vil udfolde sig, forklarer han.

FORDELAGTIG AFTALE

Epcoritamab er udviklet i samarbejde med amerikanske Abbvie, der sammen med Genmab står for markedsføringen i USA og Japan. Den øvrige kommercialisering vil det amerikanske selskab stå for, hvorfra Genmab vil modtage royalties.

Salget i USA og Japan vil til gengæld fremgå som omsætning hos det danske medicinalselskab.

- Man har noget delt markedsføring på nogle markeder, men ellers modtager man en markant højere andel af salget, i forhold til hvad man gør for Darzalex, siger Søren Løntoft og tilføjer, at det afspejler, at aftalen er indgået længere inde i udviklingen af Epcoritamab.

- Det er en helt anden aftale, man har stykket sammen, og for Genmab en langt mere gunstig aftale, lyder det.

FDA's godkendelse betyder, at de to selskaber kan markedsføre Epkinly i USA og Japan, mens godkendelsen i EU udebliver. Typisk - men ikke altid - er der ifølge senioranalytikeren samstemmighed mellem myndighedernes godkendelse.

Processen tager som oftest længere tid i Europa, hvor blandt andet prisforhold skal behandles med hvert eneste medlemsland.

.\\˙ MarketWire