Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chipkæmpes aktier letter voldsomt efter stærk prognose

25/5 06:34

Aktien i chipkæmpen Nvidia drønede i vejret i det amerikanske eftermarked onsdag med 24,6 pct., da koncernen med en stærk salgsprognose for andet kvartal slog alle forventninger på Wall Street.

Nvidia regner med at sælge for 11 mia. dollar i perioden, mens der på forhånd blandt analytikerne var ventet et noget mere afdæmpet salg ifølge Bloomberg News på 7,18 mia. dollar.

Chipproducenten, der gennem 2023 er blevet løftet markant på grund af sin eksponering mod kunstig intelligens, AI, regner samtidig med en justeret bruttomargin på 69,5-70,5 pct., mens Wall Street forinden blot havde spået 66,9 pct.

- Computerbranchen gennemgår to transitioner på samme tid. Accelereret computing og generativ AI. En billion dollar installeret datacenter-infrastruktur vil skifte fra generelle formål til accelereret computing, da virksomheder ræser afsted for at anvende generativ AI i ethvert produkt, service eller forretningsproces, udtaler Jensen Huang, topchef i Nvidia, i regnskabet.

Nvidia registrerede ellers i sit første kvartal et fald i omsætningen på 13 pct. til 7,19 mia. dollar, men det var mod mere moderate ventede 6,52 mia. dollar. I forhold til fjerde kvartal var der imidlertid også tale om en stigning på 19 pct. fra 6,05 mia. dollar.

I første kvartal gik salget til datacentre ellers frem med 14 pct. til 4,28 mia. dollar mod ventede 3,91 mia. dollar, men indtægterne fra salg af chips til gaming dykkede omvendt med 38 pct. til 2,24 mia. dollar, mens 1,98 mia. dollar dog var buddet fra analytikerkorpset.

Bruttomarginen blev på 66,8 pct. mod 67,1 pct. i et år før og sammenlignet med konsensus på 66,6 pct.

På baggrund af driftsomkostninger på 1,75 mia. dollar, en stigning på 9 pct., endte driftsoverskuddet i 3,05 mia. dollar, hvor kun 2,57 mia. dollar var ventet på Wall Street.

Det justerede overskud per aktie blev på 1,09 dollar, sammenlignet med 1,39 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 0,92 dollar, ifølge Bloomberg News.

I forvejen var aktien i Nvidia inden regnskabet onsdag steget med 109 pct. i 2023 og på den baggrund blevet 400 mia. dollar mere værd siden årsskiftet.

.\\˙ MarketWire