Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN ser Kinas covid-situation langt mere udramatisk end for et halvt år siden

26/5 11:30

Et hav af smittetilfælde med covid-19 i Kina har i løbet af denne uge været med til at skabe uro på de finansielle markeder, men hos danske GN, der har produktion i Xiamen i det sydøstlige Kina, har situationen endnu ikke påvirket det daglige arbejde.

Det oplyser selskabet til MarketWire.

Ifølge GN har der været enkelte smittetilfælde i selskabets markedsorganisation, men situationen betegnes som langt mere udramatisk end for eksempelvis et halvt år siden - før genåbningerne i Kina for alvor tog fart.

Den nye smittebølge har derfor endnu ikke skabt nogen former for driftsforstyrrelser, bedyrer GN, som dog stadig har en lang række retningslinjer med hensyn til smittespredning aktive.

Tidligere på ugen lød det ifølge Washington Post fra sundhedseksperter, at det seneste smitteudbrud med covid-19 kan resultere i op mod 65 mio. smittede om ugen i slutningen af juni.

.\\˙ MarketWire