Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Renter hopper op efter uventet stigning i inflationsindikator i USA

26/5 14:55

Renterne stiger fredag eftermiddag efter offentliggørelsen af en overraskende stigning i kerneinflationen i USA.

I USA er den toårige rente efterfølgende steget 10 basispoint til 4,58 pct., og renten på de tiårige amerikanske statspapirer er steget 6 basispoint til 3,84 pct.

Den såkaldte kerneinflationsindikator PCE Core, som er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, viste fredag eftermiddag en stigning til 4,7 pct. på årsbasis i april mod 4,6 måneden før.

Økonomerne havde ventet en uændret stigningstakt på 4,6 pct.

På månedsbasis steg forbrugerpriserne eksklusive fødevarer og energi med 0,4 pct. i april, når man renser for almindelige sæsonudsving.

- Det var højere end ventet, og fortsat højere mere end hvad der er foreneligt med 2 pct. inflation i løbet af et år. Det forklarer, hvorfor toårige amerikanske statsobligationsrenter steg 10 basispoint efter offentliggørelsen, skriver chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra Sterna Capital Partners efter nøgletallet.

På det danske obligationsmarked er den tiårige rente steget mere behersket til 2,83 pct. fra 2,81 pct. før tallene.

.\\˙ MarketWire