Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens danske avisuddrag med ECB, patentdomstol og gældsloft

2/6 06:54

BØRSEN

ANTALLET AF BOLIGEJERE I PENGENØD STIGER MASSIVT

Højere renter og inflation betyder, at 121.400 boligejere i år har underskud på husholdningsbudgettet. Det viser en analyse fra Nationalbanken torsdag. Det er en stigning på 36.000 siden 2021, og en del af boligejerne ventes at løbe tør for opsparing i løbet af 2023 (Forside + side 6-7)

VIGTIG PRISMÅLER FALDER: MEN LEDIGHED NAGER ECB

Selvom Den Europæiske Centralbank kan kigge på den aftagende kerneinflation med en vis optimisme, så giver arbejdsløsheden bekymrede miner. Kerneinflationen aftog mere end ventet i maj, men samtidig viste arbejdsløsheden et lille fald. Uden en stigning i arbejdsløsheden er der risiko for en løn-pris-spiral, og det lægger pres på ECB for fortsat at løfte renten. (side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PRESSET STIGER PÅ VIRKSOMHEDSLEDERE: TENDENS FRA USA RAMMER DANMARK

Risikoen for at blive mødt med erstatningskrav som bestyrelsesmedlem eller ledende medarbejder stiger med høj fart. Det har fået særligt de store virksomheder til at forsikre ledelsen i en grad, som man hidtil har set i USA. Lundbeck og Coloplast er blandt de virksomheder, der har føjet aftaler om skadesløsholdelse for bestyrelsen i deres vedtægter. (side 6-7)

LETTERE FOR DANSKE VIRKSOMHEDER AT FÅ PATENT - MEN MEGET ER PÅ SPIL

De danske virksomheder har meget på spil, når en ny patentdomstol slår dørene op efter ni års ventetid. Der er dog også gevinster at hente ved et nyt EU-system, som blandt andet Novo Nordisk og Dansk Industri kan drage fordel af. Det betyder at en virksomhed kan få patent i 17 EU-lande på én gang og ved én ansøgning til én pris. (side 12-13)

BERLINGSKE BUSINESS

SAS-TOPCHEF AFVISER EN HJÆLPENDE HÅND MED FLYVELEDERS LØNKRAV

Trods bekymring over konflikten mellem flyveledere og den statslige flyvetjeneste Naviair, kommer SAS' topchef ikke til at hjælpe de danske flyveledere med en højere løn. SAS kommer ikke til at betale mere for at få guidet fly ind og ud af de danske lufthavne. (side 4)

ØKONOMISK ANSVARLIGHED BLEV TABEREN EFTER DRAMAET OM GÆLDSLOFTET

Efter flere måneders politisk uro om det amerikanske gældsloft kører det nu på skinner. Det afhjælper dog ikke de langsigtede finanspolitiske udfordringer, som USA står over for. Aftalen er toårig og omfatter både gældsloftet og de årlige finanslove. (side 12)

.\\˙ MarketWire