Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens internationale avisuddrag med gældsloft, AI og Netflix

2/6 08:02

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

SENATET STEMMER AFTALE OM GÆLDSLOFT IGENNEM

Senatet har natten til fredag vedtaget aftalen mellem præsident Joe Biden og republikanerne og dermed afsluttet de månedlange forhandlinger om at udvide det amerikanske gældsloft. Senatet vedtog lovforslaget med overvældende støtte fra begge partier, hvor 63 senatorer stemte for og 36 imod. Loven skal nu forbi præsidentens bord til underskrivelse, blot fire dage inden at det ventes at USA ville løbe tør for penge til at betale regninger med (US SENATE PASSES BILL TO END DEBT CEILING STAND-OFF AND AVOID DEFAULT)

KUNSTIG INTELLIGENS VIL SKABE FLERE TABERE END VINDERE TRODS NVIDIAS HIMMELFLUGT

Nvidia er en blandt en håndfuld af selskaber, der vil understøtte dette års rebound til amerikanske aktier, selv om den hurtige udvikling i kunstig intelligens "skaber flere tabere end vindere", ifølge en af de største købere af aktier i den amerikanske chipproducent, Rajiv Jain, stifter og chefinvestor hos GQG Partners. (AI WILL CREATE "MORE LOSERS THAN WINNERS" EVEN AS NVIDIA SOARS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

APPLE-KUNDER HAR SVÆRT VED AT TRÆKKE PENGE UD AF DERES KONTI

Flere kunder melder om problemer med at trække deres penge ud af deres Apple-opsparingskonti - et produkt, der blev lanceret i april i samarbejde med Goldman Sachs. Nogle kunder har ventet op mod tre uger på at kunne hæve deres penge igen. Ifølge avisens kilder kan der være tale om, at hvidvaskreglerne går ind og blokerer for overførslen af store summer på nye konti. (APPLE CUSTOMERS SAY ITS HARD TO GET MONEY OUT OF GOLDMAN SACHS SAVINGS ACCOUNTS)

SVB SECURITIES-LEDELSE STØTTET AF BAUPOST GØR KLAR TIL AT KØBE SELSKABET FRI

Ledelsen i investeringsdelen af den nu krakkede Silicon Valley Bank, SVB Securities, gør klar til at købe selskabet fri fra moderselskabet. I ryggen af de hedgefonden Baupost. Ledelsens bud på investeringsbanken var det eneste, der kom på bordet, i løbet af uges konkursbehandling af moderselskabet SVB Financial Group, siger kilder. Der er dog ingen garanti for, at aftalen går igennem. (SVB SECURITIES PREPARES MANAGEMENT BUYOUT BACKED BY BAUPOST)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

NETFLIX-INVESTORER STEMMER IMOD LØNPAKKE TIL LEDELSEN

Netflix-investorer stemte torsdag imod en lukrativ lønpakke til streamingtjenestens ledelse. Det kommer, efter at Writers Guild of America, der repræsenterer de amerikanske manuskriptforfattere, som i øjeblikket strejker, har sendt et offentligt brev til Netflix' aktionærer om at afvise selskabets lønpakke. Beslutningen kan dog omstødes af Netflix' bestyrelse. (NETFLIX SHAREHOLDERS VOTE TO REJECT EXECUTIVE PAY PACKAGES)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

RMT-STREJKE I ENGLAND INDLEDER TO DAGE MED TOGFORSTYRRELSER

Mere end 20.000 engelske tog-ansatte har igangsat en 24-timers strejke, der vil aflyse mere end halvdelen af afgangene på visse ruter. Det kommer efter længere tids uoverensstemmelser med togselskaber på grund af job, løn og arbejdsforhold. Fagforeningen RMT er nu den anden ud af tre foreninger til at strejke i denne uge. (RMT STRIKE IN ENGLAND BEGINS TWO DAYS OF RAIL DISRUPTIONS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

BRITISKE OPKØB OG FUSIONER FALDER TIL LAVESTE NIVEAU I SYV ÅR

M&A-aktiviteten i Storbritannien er faldet til det laveste niveau i syv år, da de økonomiske udsigter og stigende renter giver anledning til nervøsitet. Den samlede værdi af opkøb og fusioner er blevet mere end halveret til 89 mia. pund i årets første fem måneder, mens antallet af aftaler er faldet 29 pct.

DAGENS NÆRINGSLIV

AMERIKANSKE TOPCHEFER SØGER MULIGHEDER I KINA TRODS ØKONOMISK USIKKERHED

Den økonomiske usikkerhed i USA, har fået amerikanske topchefer til at tage turen til Kina. Geopolitiske konflikter og spændinger gør dog det kinesiske marked vanskeligere at indtage end tidligere. Elon Musk er en af de topchefer, der har plejet sin forbindelse til Kina med et besøg - og den kinesisk udenrigsminister fremhævede ved besøget en fortsat interesse i samarbejdet. (AMERIKANSKE TOPPSJEFER SØKER MULIGHETER I KINA TROSS ØKONOMISK USIKKERHET)

DAGENS INDUSTRI

KÆMPERNE DER HUGGER GULD FRA DEN SVAGE KRONE

Selv om den svage svenske krone påvirker svenskerne, når de tager på ferie i Europa, så har det en positiv indvirkning på konkurrenceevnen og er en fordel for mange af Stockholmsbørsens giganter. (JÄTTARNA SOM TÄLJER GULD AV SVAGA KRONAN)

.\\˙ MarketWire