Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mineselskaber er flyvende efter rygter om kinesisk stimulus

2/6 12:29

De europæiske mineselskaber er flyvende fredag efter rygter om, at Kina arbejder på nye tiltag for at understøtte landets ejendomsmarked, da den nuværende politik ikke har kunnet fastholde et opsving i den pressede sektor.

Bloomberg News har bragt rygter om det potentielle tiltag med henvisning til personer med kendskab til sagen.

Tilsynsmyndigheder overvejer at reducere udbetalingen i nogle ikke-kernekvarterer i større byer, sænke agentprovisioner på transaktioner og yderligere lempelse af restriktioner for boligkøb under vejledning af statsrådet, siger kilderne.

Regeringen kan også forfine og udvide nogle politikker, der er fastlagt i den omfattende redningspakke med 16 punkter, som den udrullede sidste år, tilføjer kilderne ifølge Bloomberg News.

Underindekset for mineselskaber i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger med en stigning på 4,6 pct.

Her ligger svenske Boliden med et plus på 6,7 pct., og i London løftes Anglo American 5,8 pct., og Antofagata stiger 6,3 pct.

Også blandt de europæiske mineudstyrsleverandører kan de potentielt milde vinde på det kinesiske ejendomsmarked spores, idet finske Metso Outotec løftes med 3,8 pct., og svenske Epiroc og Sandvik stiger med henholdsvis 3,4 og 3,8 pct.

Herhjemme halter FLSmidth efter de udenlandske konkurrenter, da aktien kun stiger med 1,1 pct. til 300,60 kr.

Kobberprisen ligger med en stigning på knap 2 pct. i 8359 dollar per ton og generelt er der plusser på godt 1 pct. for de andre industrimetaller.

.\\˙ MarketWire