Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank får hævet kursmålet af amerikansk storbank

2/6 13:07

Den amerikanske storbank Citi løfter sit kursmål for Danske Bank til 190 kr. fra 170 kr. forud for næste uges investordag.

Det skriver Bloomberg News.

Finanshuset har sat aktien på "positive watch" forud for onsdagens investordag, hvor bankens nye strategi vurderes at kunne drive aktien højere.

Her ventes en opdatering af strategien at levere et robust løft af egenkapitalforrentningsmålet og yderligere muligheder for at øge indtjeningsevnen på tværs af forretningen.

Citigroup ser også potentiale for en forpligtelse til at distribuere overskydende kapital tilbage til aktionærerne med mulighed for tilbagekøb fra næste år.

Finanshuset gentager den positive anbefaling "køb".

Danske Bank-aktien ligger fredag over middag med et plus på 2,4 pct. i 147,45 kr.

.\\˙ MarketWire