Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo i forhandlinger om opkøb af fransk selskab for 1150 mio. kr.

6/6 07:46

Novo Nordisk ligger i forhandlinger med hovedaktionæren i det franske selskab Biocorp om dets aktiepost i selskabet.

Går aftalen igennem, vil Novo købe resten af aktierne til en samlet pris på 1150,05 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Novo mandag.

Novo har tilbudt 35 euro per aktie til hovedaktionæren Bio Jag, der sidder på 45,3 pct. af aktierne i Biocorp, som producerer digitale injektionspenne.

Prisen svarer til en præmie på 19,5 pct. i forhold til lukkekursen 2. juni og på 45,2 pct. i forhold til et vægtet gennemsnit de seneste 90 handelsdage.

Går aftalen igennem med Bio Jag, har en række minoritetsaktionærer, der samlet repræsenterer 19 pct. af aktiekapitalen, indvilget i at overføre deres aktieposter til Novo.

Det vil derefter bliver fulgt op af et tilbud på de resterende udestående aktier i det franske selskab og en efterfølgende afnotering af selskabet, oplyser Novo.

Novo og Biocorp har siden 2021 samarbejdet om udviklingen og kommercialiseringen af Mallya, der er en såkaldt digital add-on-enhed til den præfyldte insulinpen Flextouch.

Mallya gør det muligt for diabetespatienter automatisk at indsamle og registrere daglige injektionsdata, herunder antallet af insulinenheder, dato og tidspunkter.

.\\˙ MarketWire