Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finanshus ser potentiale i Danske Banks kapitalafkast

6/6 09:37

Danske Bank afholder strategimøde onsdag, hvor forventningerne til næste år samt detaljer om kapitalafkastet kan give et positivt skub til aktien.

Det fremgår af en aktieanalyse fra finanshuset Kepler Cheuvreux.

Kursmålet for aktien hæves til 189 kr. fra 178 kr., mens den positive anbefaling "køb" fastholdes.

I forbindelse med Danske Banks første kvartal opjusterede bankens sine forventninger til årets overskud til 16,5-18,5 mia. fra det tidligere interval på 15-17 mia. Den øvre del af intervallet er i tråd med konsensus på 18,5 mia.

Kepler Cheuvreux forventer derfor ikke de store overraskelser ved strategimødet, men venter, at forventningen til et eventuelt kapitalafkast kan agere som en positiv faktor for aktiekursen i Danske Bank.

Grundet hvidvasksagen udbetalte banken ikke udbytte i 2022, og første kvartal viste en kernekapitalprocent på 18 pct. Det kan ifølge Kepler Cheuvreux give plads til et samlet kapitalafkast i omegnen af 40 mia. kr. over de næste tre år, hvilket svarer til 32 pct. af den nuværende markedsværdi.

CET1-kapitalen - eller kernekapitalen - er den del af kapitalen, der har den højeste kvalitet i henhold til banklovgivningen. Den omfatter normalt aktier, tilbageholdt overskud og andre reserver.

Aktien i Danske Bank falder tirsdag morgen med 0,3 pct. til 147,85 kr. efter et plus på 3 pct. fredag.

.\\˙ MarketWire