Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens danske avisuddrag med Danske, Novo og OECD

8/6 06:54

BØRSEN

BRITISK STATSLEDER: FEDMEMEDICIN ER EN GAMECHANGER

Den britiske regering lægger yderligere pres på Novo Nordisks evne til at forsyne markedet med fedmemedicinen Wegovy. De britiske sundhedsmyndigheder NHS indleder et pilotprojekt over to år, der giver adgang til Wegovy for meget svært overvægtige med en BMI over 35 og mindst én følgesygdom, så som diabetes eller højt blodtryk. Det svarer til en målgruppe på omkring 35.000 personer. (forside + side 2)

DANSKE BANK-CHEF: "DET HANDLER OM EKSEKVERING"

Danske Bank overraskede investorerne med ny strategiplan, der er mere ambitiøs, end analytikerne havde forventet. Topchefen, Carsten Egeriis, lover dog, at banken godt kan levere på løfterne. Banken vil eksekvere på den strategi, der er lagt, og genvinde kundernes tillid. Med planen følger et øget fokus på danske kunder, da banken vil vende ryggen til mindre rentable forretninger i udlandet såsom den norske privatkundeforretning. Som følge af den nye strategi steg aktiekursen onsdag med 8 pct. (forside + side 4)

ATP: NY STRATEGI ER EN POSITIV OVERRASKELSE

Der er grundlag for en frisk start for Danske Bank ifølge ATP, der er positivt overrasket over bankens nye strategi. Pensionsselskabet vurderer den nye kurslægning som tiltrængt efter flere år med skandaler. (side 6+7)

REGERINGEN LUKKER NÆSTEN ALLE ÅBEN-DØR-PROJEKTER

Kun tre af de berostillede vindmølleprojekter under åben-dør-ordningen har nogen udsigt til at fortsætte. 24 har fået afslag. Kristian Jensen mener, at regeringen sætter en stopper for et grønt industrieventyr. (forside + side 10)

INDUSTRIANSATTE FÅR STØRSTE LØNSTIGNING SIDEN 2008

230.000 ansatte i industrien har forhandlet de største lokale lønstigninger hjem i 15 år. 20 pct. af virksomhederne organiseret under Dansk Industri har nu afsluttet de lokale lønforhandlinger, og resultatet af lønforhandlingerne ude på de enkelte virksomheder viser en gennemsnitlig lønstigning på 2,9 pct. for de timelønnede industriarbejdere i produktionen og en lønstigning på 3,5 pct. for funktionærerne. (side 16-17)

OECD FORVENTER AT EUROPA UNDGÅR EN ALVORLIG KRISE

OECD slår i en ny prognose fast, at den europæiske økonomi kan undgå voldsomme skrammer de kommende år på trods af renter og inflation. Faldende inflation, et stærkt arbejdsmarked og bedring i forbrugertilliden taler for, at den europæiske økonomi ligger lunt i svinget. (side 18)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ANTALLET AF KONKURSER ER PÅ VEJ RETUR, MEN VIRKSOMHEDER KÆMPER FORTSAT

Færre virksomheder har på det seneste måttet dreje nøglen om. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 230 virksomheder måtte lukke og slukke i maj mod 238 i april. Udviklingen kommer efter en periode med stagnerede konkurstal. (side 2)

KAPITALFONDE KREDSER OM ENERGIKØBMÆND EFTER ET GYLDENT ÅR

Flere kapitalfonde har for alvor fået øjnene op for de danske energikøbmænd efter et år, hvor branchen har tjent milliarder af kroner på at handle strøm og gas. En stribe brancheaktører fortæller til Jyllands-Posten, at de har konkret kendskab til, at udenlandske fonde enten har været eller er i markedet for at rekruttere medarbejdere. (side 8+9)

BERLINGSKE BUSINESS

FORBRUGERNE HAR HURTIGT GLEMT AT DE FORBANDEDE ECCO

Den danske skogigant Ecco var en af de få virksomheder, der holdt på sine russiske forretninger efter krigen i Ukraine. Eccos ageren blev mødt med massiv kritik fra befolkningen. Kigger man dog på bundlinjen fordoblede skokoncernen sit resultat til 656 mio. kroner i 2022. (forside + side 2)

.\\˙ MarketWire